Der er kamp blandt den ældre generation i feltet i Danmarks sjoveste klasse

Der bliver med garanti kamp til stregen, når Padborg Park i weekenden afslutter sin 2014-sæson. Udover drifting, Youngtimer, Danish Endurance Championship og Yokohama Super Cup omfatter årets sidste løb på racerbanen ved den dansktyske grænse også den store finale i OK Mobil 1 Legends Car Cuppen.

20140930 - PP-L5-03 - Lars Mogensen (22) ligger til Old Boys-mesterskabet med udfordres af Kim Petersen (46)Sæsonen i Danmarks vel nok sjoveste racerklasse har været domineret af debutanten Kasper H. Jensen, Hinnerup, der både har vundet det generelle mesterskab og rookie-klassementet, men derfor vil der stadig være masser af action og nærkampe på årets sidste løbsweekend.

Traditionelt giver kørerne i OK Mobil 1 Legends Car Cup den altid gas og kæmper frem til det ternede flag, og er der tre kørere, som vil gøre det i den første oktober-weekend, så er Lars Mogensen, Silkeborg, Karsten Rahbæk Nielsen, Spjald, og Kim Petersen, Hadsten. De har nemlig deres helt eget opgør, som skal afgøres!

Vi taler om kampen om Old Boys-mesterskabet i OK Mobil 1 Legends Car Cup. Her har Lars Mogensen i flere sæsoner bejlet til titlen, men desværre ofte snublet i opløbet. I 2012 blev han slået af Jason Watt, Herlev, og Ole Madsen, Ringsted. Sidste år var det Freddie Veje, Kirke Hyllinge, som snuppede mesterskabet med et forspring på bare syv point, men nu skal det være.

20140930 - PP-L5-04 - To af bejlerne til old boys-titlenLars Mogensen har til Padborg Finalen 2014 den 4. og 5. oktober sikret sig et forspring på 34 og 64 point til henholdsvis Karsten Rahbæk Nielsen og Kim Petersen, og selv om det kan virke solidt, så er OK Mobil 1 Legend Car Cuppen en klasse, hvor alt kan ske. Der er nemlig både en tidtagning og tre heats, der udløser point, så måske kan rækkefølgen blandt den ældre garde pludselig ændre sig i sidste øjeblik.

Den nye mester satte trumf på ved at score fuldt hus ved SuperDæk Padborg Prix

Den nye mester i OK Mobil 1 Legends Car Cup hedder Kasper H. Jensen, Hinnerup. Dette slutfacit for Danmarks sjoveste racerklasse havde mange regnet med i et stykke tid, men alligevel faldt afgørelsen før tid, da årets tredje- og næstsidste afdeling af mesterskabet blev kørt i forbindelse med SuperDæk Padborg Prix i weekenden. Her scorede køreren bag rattet af den hvide og orange racerbil så mange point, at han sikrede sig både den samlede sejr i OK Mobil 1 Legend Car Cup og i Rookie-klassen for debutanter.

20140914 - PP-L4-06 - Kasper H. Jensen (th) tog titlen før tid i OK Mobil 1 Legend Car CupOg Kasper H. Jensen viste sig som en meget værdig mester. I søndagens mesterskabsafdeling formåede han som den hidtil eneste kører i denne sæson at score fuldt hus og sikre sig de 100 point, som er maksimumpoint for en afdeling. Han var hurtigst i tidtagningen, men kørte sig alligevel fra tyvende- til førstepladsen i første heat, og så kontrollerede han ellers også andet og tredje heat.

Men Kasper H. Jensen er ikke kommet let til sejren i årets mesterskab. Han er blevet udfordret gennem hele året, og det blev han også ved SuperDæk Padborg Prix. Christian Høgh og Lasse Rolighed, begge Århus, var til sidst de eneste kørere, som kunne indhente den nye mester i toppen af tabellen, og på Padborg Park gjorde de deres bedste til at forhindre ham i at vinde titlen før tid. Lørdag sikrede Lasse Rolighed sig et hattrick af andenpladser i løbene, mens Christian Høgh hele fire gange var på podiet i løbet af weekenden. Men det hjalp ikke.

Modstanden kom denne gang dog også fra to forholdsvis nye kørere. Mathias Storbank, Give, og Emil Legaard Andersen, Haderslev, gav flere gange Kasper H. Jensen kamp til stregen. Mens Mathias Storbank har tidligere løbs- og baneerfaring fra sin tid i Formel Ford, så var Emil Legaard Andersen både Padborg Park- og Legends Car-debutant. Alligevel var han tæt på at tage en sejr i sin første løbsweekend i OK Mobil 1 Legends Car Cup.

Mens der såvel i hovedmesterskabet som i rookie-konkurrencen er fundet en ny mester i Kasper H. Jensen, så er intet afgjort endnu i old boys-turneringen. Her bibeholdt Lars Mogensen, Silkeborg, føringen i mesterskabet, men såvel Carsten Rahbæk Nielsen, Spjald, som Kim Petersen, Hadsten, var bedste old boy ved flere af løbene, og de holder dermed liv i deres mesterskabsdrømme.20140914 - PP-L4-07 - Kim Petersen var en af de kørere, som holdt liv i sine drømme

Stillingen, Generelt

1.M. H. Jensen284 p
2.M. Madsen227 p
3.J. L. Holmstoel219 p
4.F. V. Schrøder164 p
5.N. Voetmann160 p
Fuld stilling

Stillingen, Old Boys

1.M. N. Mathiesen269 p
2.L. B. Ebbesen264 p
3.F. Jensen184 p
4.K. S. Mortensen146 p
5.J. Ommen139 p
Fuld stilling

Samarbejdspartnere