Energiselskabet og oliemærket er igen sponsor for OK Mobil 1 Legends Car Cup
OK og Mobil 1 er bogstaveligt talt også med på vognen, når Danmarks sjoveste racerklasse i 2015 tager hul på sin syvende sæson på de danske racerbaner. Ligesom i den netop afsluttede sæson bliver energiselskabet og det verdenskendte oliemærke titelsponsor for klassen med de sjove 5/8-dels kopier af tredivernes amerikanerbiler, OK Mobil 1 Legends Car Cup.

Målt på antal deltagere er OK Mobil 1 Legends Car Cup blandt de største herhjemme, men den er også utrolig populær blandt tilskuere og seere. Udover at kunne opleves på Danmarks tre permanente baner og ved Classic Race Aarhus bliver det nemlig også muligt at se klassen på fjernsynet, når TV3 Sport sender fra klassens løb.

11-13_legend-cup_2015_[Joern-Bonde]OK og Mobil 1 sørger med sin Racing 4T 15W-50-racerolie for, at deltagerne i klassen ikke løber ind i smøringsproblemer, mens man også sætter attraktive præmier på højkant. De tre bedste i hver mesterskabsafdeling modtager benzingavekort, mens der samtidig er tre lukrative præmier på højkant for de tre kørere, som slutter i top 3 i det generelle mesterskab. Alle tre inviteres til at overvære et Formel 1 Grand Prix på en europæiske bane i 2016 – præcist ligesom de tre bedste fra forgangne sæson skal opleve det til næste sæson.

Efter en bronze- og en sølvmedalje kunne Lars Mogensen endelig tage guldet

Kørerne i OK Mobil 1 Legends Car Cup afsluttede søndag deres sæson på Padborg Park, hvor de sidste medaljer skulle fordeles. Mens det på forhånd var givet, at Kasper H. Jensen, Hinnerup, havde sikret sig såvel det generelle mesterskab som Rookie-titlen, så herskede der stadig stor spænding om udfaldet blandt klassens oldboys-kørere.

Den regerende mester – Freddy Veje, Kirke Hyllinge – var inden Padborg Finale 2014 blevet hægtet af medaljeopgøret, som i stedet stod mellem Kim Petersen, Hadsten, Carsten Rahbek Nielsen, Spjald, og Lars Mogensen, Silkeborg. Sidstnævnte kører havde et om ikke gigantisk, så dog stort forspring forud for finalesøndagen, men han vidste om nogen også, at man først kender slutresultatet, når sidste løb er kørt. Lars Mogensen har nemlig således en bronze- og en sølvmedalje fra de to seneste sæsoner i sin bagage, og specielt hans sølvmedalje er et eksempel på, hvordan lykken kan vende. Før 2013-sæsonens allersidste løb førte han med fire point, men da løbet var kørt, var han syv point efter!

2014-udgaven tegnede til at blive en gentagelse.20141005 - PP-L5-08 - Lars Mogensen scorede langt om længe guld i oldboysklassen

I søndagens andet heat blev Lars Mogensen involveret i et sammenstød, og han måtte humpe i pit med en bil, der havde betydelige skader. Mekanikere kunne nødtørftigt udbedre de værste af dem, så han kunne komme tilbage i løbet, men selv om han endte to omgange efter løbets vinder og var den sidste kører, som blev klassificeret, så var hans forspring skrumpet noget ind, da Carsten Rahbek Nielsen var blevet næstbedste oldboy efter Freddy Veje. Og i tredje og sidste heat satte Carsten Rahbek Nielsen alt ind på at vinde oldboys-klassen. Han var første mand over målstregen blandt de mindst 45 år gamle kørere, men Lars Mogensen kunne med en fjerdeplads sikre sig titlen med et forspring på blot 14 point.

Generelt tilhørte dagen i OK Mobil 1 Legends Car Cup dog Frederik Nymark, Hadsten. Efter to uheldige mesterskabsafdelinger, der sendte ham helt ud af mesterskabskampen, var han opsat på at slutte året af med manér. Og det gjorde han. Hurtigst i tidtagningen, og så ellers et avancement fra tyvende- til førstepladsen i første heat, en start-mål-føring i det næste og noget, som lignende en gentagelse i tredje heat. Men på sidste omgang fik hans motor udsættere, og han måtte til sidst lade sig passere af Lasse Rolighed, Århus, der med sin sejr kunne tage andenpladsen i OK Mobil 1 Legends Car Cup foran Christian Høgh, Århus, hvis sølvdrømme forsvandt sammen med olien i hans bil i andet heat – et oliespild, der også endte med at sende fire konkurrenter ud af spillet. 20141005 - PP-L5-09 - Det var en næsten perfekt søndag, Frederik Nymark

Stillingen, Generelt

1.M. H. Jensen284 p
2.M. Madsen227 p
3.J. L. Holmstoel219 p
4.F. V. Schrøder164 p
5.N. Voetmann160 p
Fuld stilling

Stillingen, Old Boys

1.M. N. Mathiesen269 p
2.L. B. Ebbesen264 p
3.F. Jensen184 p
4.K. S. Mortensen146 p
5.J. Ommen139 p
Fuld stilling

Samarbejdspartnere