Da 2020-udgaven af OK Mobil 1 Legend Car Cuppen blev afsluttet, havde Magnus Madsen, Skjern, tangeret en af rekorderne i klassen. Det var nemlig lykkedes den 20-årige vestjyde at genvinde sit mesterskab, og dermed blev han blot den anden kører efter Kenneth Jensen, Randers – som sejrede i 2012 og 2013 – der har taget to titler i streg.

Når den nye sæson i den populære klasse bliver skudt i gang på søndag på Ring Djursland, står Magnus Madsen med muligheden for at score et helt unik hattrick. Men opgaven bliver svær!

To af Magnus Madsens værste rivaler fra 2020-sæsonen er nemlig atter at finde blandt de godt 30 deltagere, som tørner ud på Danmarks vel nok sværeste racerbane. Det er Mathias H. Jensen, Hinnerup, og Mirza Ahmetagic, Randers. Netop den trio kæmpede hårdt om intenst, og der er lagt op til en gentagelse i år.

Da OK Mobil 1 Legend Car Cuppen sidste år afviklede sin enlige mesterskabsdeling på Ring Djursland, blev man vidne om nærmest dødt løb. I hver afdeling er der maksimalt 100 mesterskabspoint på spil, og her lykkedes det Magnus Madsen med en heatsejr og to andenpladser at score 85 point i modsætning til de 80 og 77 point, som Mirza Ahmetagic og Mathias H. Jensen blev noteret for.

Kampen bliver også tæt og hård denne gang. Og endda tillige mere intens. I modsætning til normalt afvikles årets første afdeling i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen ikke over to dage, men er komprimeret til blot en enkelt dag. I løbet af otte timer søndag skal deltagerne således ud i en træning og en tidtagning, inden det gælder de tre altid intense heat. En teknisk defekt eller en fodfejl kan således vise sig at blive katastrofal for weekendens resultater.

Grundet corona-restriktioner har publikum ikke adgang til sæsonpremieren på Ring Djursland, men man vil kunne følge alle søndagens aktiviteter live fra klokken 9.00 til klokken 17.00. Det sker på www.youtube.com/supergtdanmark.

Gennem årene har de små racerbiler fra OK Mobil 1 Legend Car Cuppen leveret masser af oplevelser for publikum ved Classic Race Aarhus. Bare synet af de små, farvestrålende racerbiler er nærmest garanti for underholdning, og på racerbanen rundt om Mindeparken har chaufførerne også leveret varen. Tæt og spændende race med stribevis af overhalinger og gode dueller foruden utallige sjove episoder.

2021-udgaven af Classic Race Aarhus bliver ingen undtagelse.

”Vi har indgået en aftale med Tom Pedersen fra Padborg Park, som står bag klassen, og den kommer også til at køre ved vores løb den 17.-19. september,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus. ”Man kan ikke andet end blive i godt humør, når man ser de små racerbiler kæmpe rundt på banen. Det er jeg i hvert fald blevet i alle de år, hvor jeg har besøgt Classic Race Aarhus. Og det samme har jeg oplevet blandt tilskuerne omkring mig, hvad enten det er folk på min egen alder eller de børn, som vi arbejder på at køre trafikken mere sikker for.”

OK Mobil 1 Legend Car Cuppen har i mange år indgået i den fortælling om motorsportens udvikling gennem årene, som er Classic Race Aarhus’ sportslige omdrejningspunkt. Bilerne er bygget i blot 5/8-dels størrelse, og deres moderne teknologi er dækket af karrosserier udformet som Ford- og Chevrolet-modeller fra tredivernes USA.

”Lige siden 2013 har klassen været med ved Classic Race Aarhus,” fortæller klassepromotor Tom Pedersen fra Padborg Park. ”Gennem alle årene har kørerne i klassen været utroligt glade for at komme til Aarhus og køre race. Det er en sjov og anderledes bane for dem, og der er altid masser af tilskuere, så nu kan jeg glæde alle de Legend-kørere, som hen over efteråret har ringet eller skrevet til mig og spurgt, om klassen også til næste år kommer på programmet.”

”Med Legend Car Cuppen på plakaten begynder vores 2021-program at tage mere og mere form,” siger Steffen Møller, sportschef ved Classic Race Aarhus. ”Det bliver traditionen tro et program, der spænder over flere årtier i motorsporten, men med tyngden lagt på de historiske racerklasser.”

Fotos: Classic Race Aarhus.

Stillingen, Generelt

1.M. H. Jensen544 p
2.M. Madsen496 p
3.M. Gravsen456 p
4.J.L. Holmstoel429 p
5.F.V. Schrøder403 p
Fuld stilling

Stillingen, Old Boys

1.L. B. Ebbesen575 p
2.M. N. Mathiesen526 p
3.F. Jensen437 p
4.K. S. Mortensen350 p
5.J. Ommen285 p
Fuld stilling

Samarbejdspartnere