Aflysningen af årets sidste løbsarrangement på Padborg Park har haft sin indvirkning på årets Legend Car Cup. Dels mistede deltagerne fire muligheder for at score flere point – en tidtagning og tre løb – dels mangler der nu kun et mesterskabsarrangement i mesterskabet.

Her siger reglementet, at man opnåede point for dette arrangement ikke kan fratrækkes, og det betyder også, at der skal fratrækkes pointscorer fra de fire arrangementer, som er blevet afviklet.

I Legend-mesterskabet er det stadig Magnus Madsen, som fører foran Mathias H. Jensen (billedet), men afstanden mellem dem er skrumpet fra 43 til 19 point. Til gengæld har Anders Elkjær overtaget tredjepladsen fra Mirza Ahmetagic.

Blandt oldboys-kørerne er situationen i front lidt anderledes. Her er Lars Bohnensach Ebbesens forspring over Mike Nordby Mathiesen steget fra 26 til 34 point. Mens Thomas Iversen holder fast i tredjepladsen her, er Christian Nissen rykket fra fjerde- til syvendepladsen. Som eneste mand i hele feltet har han måttet droppe hele fire pointscorer.

Stillingen, Generelt
1.M. Madsen385 p
2.M. H. Jensen320 p
3.M. Ahmetagic285 p
4.A. Elkjær263 p
5.J.L. Holmstoel252 p
Fuld stilling
Stillingen, Old Boys
1.L. B. Ebbesen380 p
2.M. N. Mathiesen325 p
3.T. Iversen309 p
4.K.S. Pedersen277 p
5.K.S. Mortensen254 p
Fuld stilling
Samarbejdspartnere