For tredje gang afviklede OK Mobil 1 Legend Car Cuppen en mesterskabsafdeling i forbindelse med Classic Race Aarhus, og her blev der skrevet et nyt kapitel i den sjove racerklasses historie. For første gang nogensinde lykkedes det nemlig en enkelt kører at score et hattrick og vinde alle tre løb, som blev afviklet for klassen med de små femottendedels racere.

2015-Bane-legend-Soerensen-Bohnensach-01

Historieskriveren var Nicholai Sørensen, Sindal.

Nordjyden er sin alder til trods en af veteranerne i OK Mobil 1 Legend Car Cup. Siden 2010 har han været med i klassen. Flere gange har han sluttet sæsonen i medaljerækkerne, men op til denne sæson havde han – sin erfaring til trods – ikke vundet et eneste løb ved Classic Race Aarhus. Det skete så i år, og så snart der var kommet hul på bylden fortsatte han. Tre sejre ud af tre mulige. De har ingen før ham gjort ved det arrangement, som to gange har taget hæderen som årets event ved Dansk Motorsport Award.

Den første løbssejr måtte der – som traditionen byder i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen – arbejdes for. Nicholai Sørensen var nemlig blot nummer ni i tidtagningen og skulle med den omvendte startrækkefølge derfor starte som nummer 12, men omgang for omgang fik han arbejdet sig frem gennem rækkerne. Efter fem omgange lå han i front, og med 19 overhalinger tilbageviste han enhver teori om, at man ikke kan overhale på en gadebane.

I andet løb startede Christian Høgh, Århus, foran ham, men heller ikke den udfordring var for stor for Nicholai Sørensen, som på anden omgang kom i front. Situationen var den samme i tredje heat, hvor Christian Høgh dog måtte udgå.

Hattricket for Nicholai Sørensen betød, at han nu er avanceret med ekspresfart i pointstillingen. Her førte Kenneth Jensen, Langå, før Classic Race Aarhus, men et brutalt møde med en dækchikane på Kongevejen ud for Marselisborg Slot kostede ikke blot en skadet bil og tab af point, men også en kamp om at sikre sig topresultater i de efterfølgende løb. Men selv om Kenneth Jensen gav gas, så var det ikke nok.

Nils Kvorning, Viborg, kunne nemlig tilføje yderligere to podieplaceringer til de to, han sikrede sig ved premiereweekenden for OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, og dermed har han bragt sig i front for mesterskabet. Imponerende, når man tænker på, at det før sæsonstart sidste gang var til start i klassen i 2011!

Stillingen, Generelt

1.M. Christensen360,0 p
2.L. B. Ebbesen331,5 p
3.M. Ahmetagic268,0 p
4.C. Helbo234,0 p
5.R. V. Andersen190,5 p
Fuld stilling

Stillingen, Old Boys

1.H. Vejen326,5 p
2.F. Jensen288,0 p
3.F. Veje267,0 p
4.A. Eriksen254,0 p
5.A. S. Hyrup220,0 p
Fuld stilling

Samarbejdspartnere