Han står på startlisten i OK MOBIL ! LEGEND som Mads Panik. Og det kan da nok være, at der gik Panik i tidtagningen på Padborg Park. Michael Søvang Christensen og Lars Ebbesen har nærmest haft patent på de hurtigste tider i denne Legend-sæson, men i finale-weekenden i det sønderjyske var det altså Mads Panik – eller rettere Mads Pedersen, der var hurtigst.
 
Som den eneste var Mads Pedersen under et minut og ni minutter. Helt præcist klokkede han på 1.08.887.
 
Mens det på forhånd er afgjort, at Michael Søvang Christensen bliver 2018-mester i den populære klasse, og at Lars Ebbesen slutter som en suveræn 2’er, så er der plads om det sidste trin på podiet. Calle Helbo kørte en flot tidtagning og var næsthurtigst, og han kom dermed tættere på Mirza Ahmetagic, der før søndagens tre heat  nu kun er en kofanger foran forfølgerne.
 
Flemming Jensen var hurtigste oldboy, og der er stadig noget at køre om i den klasse.
 
Michael Søvang Christensen har hele familien med på Padborg Park, og de kunne se, at mesteren kørte en sikker 4. plads hjem. Lige til sidst blev han overhalet af lige netop Lars Ebbesen.
 
Rasmus Sørensen sluttede som nr. 20 i tidtagningen, og det betyder, at han starter i pole position i søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 LEGEND.

Mirza Ahmetagic fra Randers står noteret for 442 points før weekendens finale i OK MOBIL 1 LEGEND på Padborg Park. På forhånd er det dermed udelukket, at han blive mester, og heller ikke 2. pladsen er opnåelig. Den førende Michael Søvang Christensen fra Grindsted og rivalen Lars Ebbesen fra Varde er for langt foran. Alligevel står der meget på spil for Mirza i bil nr. 133.

Med de 442 points er han inden finale-weekenden på en flot 3. plads. Men han er langt fra sikker på også at stå som den tredje på podiet efter sæsonens sidste omgang.

– Jeg har sat noget af mit forspring til, og jeg er helt sikker på, at hverken Calle eller Mads har opgivet at komme forbi mig, siger Mirza Ahmetagic, der har investeret i en ny motor for at genvinde den topspeed, han føler at have mistet.

Calle Helbo fra Rønde er blot ni points fra 3. pladsen, og Mads Pedersen fra Hjallerup er kun 14 points efter Mirza Ahmetagic.

Han var på Padborg Park onsdag for at teste, men den forløb dog ikke, som han havde håbet på. Der var problemer med den nye motor, og derfor ved han ikke, om han stiller op i finalen med den gamle eller den nye.

Mirza Ahmetagic er under alle omstændigheder godt tilfreds med 2018-sæsonen.

– Det er blot min anden sæson i en klasse, hvor der altså er rigtig mange, der vil køre race. Både Michael Søvang Christensen og Lars Ebbesen har været suveræne, men for mig er det en succes, at jeg er den, der er kommet lige efter dem.

Stillingen, Generelt

1.M. Christensen660,0 p
2.L. B. Ebbesen600,0 p
3.M. Ahmetagic476,0 p
4.M. S. Pedersen473,0 p
5.C. Helbo452,0 p
Fuld stilling

Stillingen, Old Boys

1.H. Vejen646,0 p
2.F. Jensen568,0 p
3.F. Veje505,0 p
4.A. S. Hyrup475,0 p
5.A. Eriksen421,0 p
Fuld stilling

Samarbejdspartnere