Mathias Storbank har haft vanskeligt ved at finde den fart, han tidligere imponerede med. Men på en regnvåd
Padborg Park viste han, at han altså stadig kan vinde.


Mathias H. Jensen var i første omgang registreret som køreren med den hurtigste omgang i lørdagens
kvalifikation, men det var under gult flag, og derfor blev den efterfølgende annulleret. Dermed var Lars B.
Ebbesen tilbage som Legend-feltets hurtigste.
Der var Ebbesen så ikke i søndagens første løb i OK MOBIL 1 LEGEND CAR. Hans oldboys-mesterskab er
også så sikkert, at han ikke behøvede at løbe den helt store risiko. Han sluttede på en 9. plads.
Jakob Steffensen kørte et fremragende løb og lignede længe en sikker vinder. Han lagde afstand til Mathias
Storbank, der på en 2. plads også havde et sikkert forspring ned til de øvrige i feltet.
Men safetycar betød, at hele feltet igen blev samlet, og Storbank fik en ny chance for at komme forbi
Steffensen. Den chance udnyttede Storbank efter et flot race med Steffensen, der kom forbi det ternede flag
som nr. 2.
Mirza Ahmetagic blev 3’er foran Magnus Madsen og Mathias H. Jensen, og det betyder, at Magnus Madsen
fortsat er i spidsen og favorit til det danske mesterskab i Legend-klassen 2019.
Kim S. Schmidt var tilbage i bilen, der brød i brand i lørdagens tidtagning, og han kørte over målstregen som
nr. 6. Det var ganske enkelt godt racehåndværk.

Stillingen, Generelt
1.M. Madsen580 p
2.M. Ahmetagic549 p
3.M. H. Jensen537 p
4.M. Storbank489 p
5.M. S. Debois374 p
Fuld stilling
Stillingen, Old Boys
1.L. B. Ebbesen673 p
2.K. S. Petersen605 p
3.F. Jensen485 p
4.J. Ommen434 p
5.O. Madsen405 p
Fuld stilling
Samarbejdspartnere