Han kom ikke let til det. Men i sidste ende var det Mirza Ahmetagic, der viste sig at være den hurtigste i lørdagens tidtadgniing i OK MOBIL 1 LEGEND CAR på Ring Djursland. Hans bedste omgangstid, 57,020 var der ingen, der kom under. Men især Mathias H. Jensen var tæt på med 57,035, og det var en overgang hurtigste omgang, men så overgik Mirza Ahmetagic sig selv endnu engang og kom i front.
Tredje hurtigste omgang kørte Mathias Storbank i tiden 57,069, og måske er han nu på vej til frem i det store felt.
 
Tidtagningens nr. 4 blev Mads Skov Pedersen foran Magnus Madsen, og som nr. 6 kom Lars B. Ebbesen ind over stregen som den hurtigste oldboy med klasserivalen Kim Schmidt Petersen.
 
Et kendt navn, Kenneth Jensen, gør comeback, og han har ikke helt glemt at køre stærkt. Hans hurtigste omgang blev tilbagelagt i tiden 58,101.
 
Tidtagningen var sort uheld for Frederik Schrøder. Han så ud til at have fin fart i bilen, men hans tider blev ikke registreret, og derfor står han nederst som nr. 38 efter de første runder på Ring Djursland.
 
OK MOBIL 1 LEGEND CAR fortsætter med 1. løb senere på eftermiddagen, og klassen er på banen i to løb søndag.
Stillingen, Generelt
1.M. Madsen580 p
2.M. Ahmetagic549 p
3.M. H. Jensen537 p
4.M. Storbank489 p
5.M. S. Debois374 p
Fuld stilling
Stillingen, Old Boys
1.L. B. Ebbesen673 p
2.K. S. Petersen605 p
3.F. Jensen485 p
4.J. Ommen434 p
5.O. Madsen405 p
Fuld stilling
Samarbejdspartnere