Så længe siden! Nu er nr. 37 tilbage. 10 år skulle der gå, før Mike Mathiesen igen bliver en aktiv del af dansk motorsport. Meget er sket, men på nær de mere grålige nuancer, så er det meste ved det gamle.

Pausen fra motorsport har været svær, men sporten kræver både meget tid og mange penge. Prioriteten med 4 små børn og husbyggeri i hovedet krævede en pause fra sporten, for at få enderne til at nå sammen. Kærligheden til sporten forsvandt dog aldrig og nu er tiden der igen til at forfølge drømmen.

 

På trods af den lange pause, er det lykkedes Mike at samle det gamle hold, hvor bl.a. Bjarne Haun siden 90érne, har været en trofast del af Mikes motorsportskarriere. Familien følger også trofast med, men der er dog et nyt strå i hatten, nemlig Tom Kristensen, Billund.

Mikes comeback til de store danske asfaltbaner, bliver i OK MOBIL 1 LEGEND CAR CUP, hvor feltet igen i år forventer at slå ny deltagerrekord med foreløbig 49 tilmeldte.

– Legend Car klassen er meget tillokkende og bilerne er enorm sjove at køre tæt race i. Der er investeret i en helt ny bil, som først er fuldstændig skilt ad for derefter at blive samlet igen, fortæller Mike Mathiesen.

Teamet var i torsdags på Padborg Park for at teste, men som alle racerinteresserede ved, så blev de sidste stumper samlet onsdag nat.

Hvis nogen kan huske tilbage til Mike Mathiesens tidligere racerbiler, så kan de se, at mange af klistermærkerne på den nye racer, er identiske med dem der sad der for 10 år siden. Mikes gamle og trofaste sponsorer vil igen være med på rejsen og har lagt den fornødne kapital til, at comebacket kunne realiseres.

 

 

 

 

 

 

 

Stillingen, Generelt
1.M. Madsen318 p
2.M. Storbank262 p
3.M.S. Pedersen253 p
4.M. Ahmetagic253 p
5.M. H. Jensen246 p
Fuld stilling
Stillingen, Old Boys
1.K.S. Petersen328 p
2.L.B. Ebbesen320 p
3.F. Jensen244 p
4.J. Ommen207 p
5.M.N. Mathiesen207 p
Fuld stilling
Samarbejdspartnere